Man forventer en tilintetgørende afsløring af hypoteserne omkring Atlantis, idet man husker forfatterens nedsabling af Däniken i Fortids gåders forklaring (73.25.35). Det holder ikke helt stik, nok afvises i første kapitel flere af de gængse placeringer, men bogen er faktisk et varmt forsvar for én blandt de mange teorier, nemlig den der lokaliserer Atlantis ved Helgoland i den nordiske bronzealder, og som er fremsat af den nordtyske præst Jürgen Spanuth. Forfatteren plæderer for at Spanuth i lighed med flere amatørforskere i arkæologiens historie er blevet meget grimt behandlet af hovne videnskabelige autoriteter. Om argumenterne holder, kan jeg ikke vurdere, sammenholdt med de steder jeg har truffet pä Spanuths navn - Laurings De byggede riget og H. og G. Schreibers Stormflod og flammehav - er forfatteren vist temmelig mild mod ham. Men spørgsmålet står åbent, og der er en vis sandsynlighed, i hvert fald er der kommet en interessant og underholdende bog ud af det, og af enhelt anden og nøgtern art end Marius Frandsens bog Atlantis (1969) som bygger på biblen og fri fantasi. Forsynet med noter og litteraturhenvisninger.