Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Strik a la carte II


Beskrivelse


Opskrifter på trøjer, bluser og sjal inddelt efter strikketeknik. Anvendte teknikker er jacquardstrik, lænkestrik, dobbeltstrik, snoninger, kniplingestrik, neverkont og dominostrik. Med strikkeskole, samt hjælp til modelberegning af to grundmodeller, trøje med raglan- og trøje med kuppelærme. For øvede strikkere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2013

af

af

Laura Michelsen

d. 25. jan. 2013

Bogen henvender sig til øvede strikkere med lyst til udfordring.

Marianne Isager er en meget veletableret strikdesigner med flere bøger bag sig. Denne efterfølger hendes Strik a la carte I fra 2010. Opskrifterne i bogen er inddelt efter strikketeknik. De teknikker der er anvendt er jacquardstrikning, lænkestrik, dobbeltstrik, snoninger, kniplingstrik, neverkont og dominostrik. Opskrifterne er komplicerede og modellerne i udfordrende mønstre og naturfarver. De er ledsagede af diagrammer og tegninger og smukke fotos. Som en hjælp startes hvert mønster med en strikkeprøve, der gennemgår teknikken i modellen. Sidst i bogen findes en strikkeskole, der nøjere gennemgår nogle af teknikkerne, samt hjælp til modelberegning af to grundmodeller, trøje med raglan- og trøje med kuppelærme. Ud fra disse kan man forsøge sig med egne designs. Stilen i bogens modeller er Marianne Isagers egen og lefler ikke for den herskende mode.

Bogen er stilmæssigt helt i tråd med Marianne Isagers tidligere udgivelser men opskrifterne afgjort øget i sværhedsgrad fra Strik a la carte I.

Marianne Isager har nogle meget trofaste strikkefans, som ikke vil blive skuffede over denne bog. Men udfordrede vil de helt sikkert blive. Da jeg lod den gå rundt til bibliotekets strikkecafé, ville begejstringen ingen ende tage. Folk fandt den meget inspirerende.


Håndarbejde nu

Årg. 48, nr. 3 (2013)

af

af

Marianne Wittorff

Årg. 48, nr. 3 (2013)