Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Strik & plantefarvning


Beskrivelse


Har du lyst til at prøve kræfter med plantefarvning af dit eget garn, så er dette bogen for dig. Der er desuden ti opskrifter på flotte strikkeprojekter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2022

af

af

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 17. juni 2022

Har du lyst til at prøve kræfter med plantefarvning af dit eget garn, så er dette bogen for dig. Der er desuden ti opskrifter på flotte strikkeprojekter.

Bogen indeholder beskrivelser af materialetyper, forbehandling, efterbehandling, bejdsning og noget om redskaber og farveægthed. Herefter følger beskrivelse af ni forskellige farvegivere og hvordan de benyttes, og beskrivelse af hvordan man laver plettet garn. I anden halvdel af bogen kommer strikkeopskrifterne, som indledes med beskrivelse af redskaber og grundbegreber. Der er opskrifter på strømper, hue, halsedise, nederdel og seks forskellige bluser.

Bogens omslag i naturfarvet lærred, med et billede af forfatteren klædt i hjemmefarvet uldstrik i en svensk skov, signalerer natur og vil tiltale dem, der tænker i bæredygtighed, "back to basics" og kreativitet. Udover vejledning og opskrifter til farvning og strik er der også forfatterens personlige betragtninger om fx bæredygtighed og nærvær, og bogens idylliske billeder af forfatteren med børn får én til at længes mod det enkle liv i naturen.

Grundige beskrivelser af planter og processer til farvning findes også i PlantefarverEn farverig verdenPlantefarvning og En farverig verden. En hurtig introduktion fås i PlantefarvningGrundige beskrivelser af planter og processer til farvning findes også i Plantefarver og . En hurtig introduktion fås i PlantefarvningGrundige beskrivelser af planter og processer til farvning findes også i Plantefarver og En farverig verden. En hurtig introduktion fås i .