Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Strik til dig selv


Beskrivelse


Strikkeopskrifter i en enkel nordisk stil, med opskrifter for såvel nybegyndere som mere øvede strikkere. Med strikkeskole med vejledning til grundlæggende strik, snoninger, frynser, pomponer m.m.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2019

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 3. sep. 2019

Lækker, enkel og vamset strik til efterår og vinter. En skøn strikkebog med lette opskrifter til både nybegyndere og øvede strikkere.

I "Strik til dig selv" har forfatter Stine Tiselius fokus på at strikke til sig selv og gøre strikningen til kvalitetstid og hygge. Bogen har fokus på helt enkelte strikkeopskrifter, der ikke kræver at man skal holde styr på masser af diagrammer og mønstre, men i stedet kan slappe helt af med strikketøjet. Opskrifterne retter sig primært til kvinder og stilen er enkel, nordisk og følger tidens trend med bl.a. oversize sweatre. Der er opskrifter på sweatre og toppe samt flere opskrifter på ponchoer og sjaler. Derudover er der også opskrifter på både huer, halsedisser, vanter og andre varme småting. Til sidst i bogen findes en strikkeskole med vejledning til grundlæggende strik, snoninger, raglanærmer, syning, frynser, pomponer og tips til vask og pleje af hjemmestrik.

En dejlig varm og inspirerende strikkebog med fokus på det helt enkelte strik til efterår og vinter. Opskrifterne er lette at følge og er alle ledsaget af flotte farvebilleder - især de helt enkelte opskrifter er en styrke ved bogen. Strikkeskolen bagerst i bogen har gode og tydelige anvisninger.

Med kærlighed til strik har lidt af den samme lækre enkelthed og opskrifter på store, nemme trøjer i blød uld. Den henvender sig ligeledes til begyndere.