Film / fiktion / tv-serier

Strike back


Beskrivelse


Den berygtede terrorist Latif planlægger et stort og dødbringende angreb. Derfor er det nu op til den tophemmelige efterretningstjeneste Section 20 at stoppe ham, og det bringer de svært bevæbnede agenter Michael og Damien rundt til verdens brændpunkter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2012

af

af

Ricki Elsgaard

d. 10. sep. 2012

Engelsk og amerikansk action serie om en gruppe hemmelige agenter i en antiterror enhed. Vil falde i en bred brugergruppes smag, og både mænd og kvinder vil blive fanget ind af intrigerne. Seriens fokus på barsk og skånselsløs realisme samt fascinationen af våben og teknologi vil dog nok primært tiltale de mandlige brugere.

Tv-serien er fra 2010 og her præsenteres de ti episoder af ca. 45 minutter der udgør sæson 1. Historien handler om forskellige medlemmer af den britiske efterretningstjeneste Section 20, der jagter terrorister rundt omkring i verdens brændpunkter. Her i første sæson er det den berygtede terrorist Latif der er det primære mål. Historien bygger på en roman af den populære forfatter Chris Ryan, hvis detaljerede beskrivelser af soldater/agentlivet i bogform er ført med over i tv-mediet. Afsnittene hænger sammen via en rammehistorie, og det fungerer ganske godt. Det er en sjældent kompromisløs måde bl.a. terroristerne portrætteres på, eksempelvis skyder de koldblodigt børn, hvilket ikke ses så ofte i mainstream underholdning. Men hvor barskt det end lyder er det en forfriskende "fornyelse".

Seriens opbygning med et hovedkvarter og en hårdtslående kvindelig chef som centrum for en række personer der sendes i kamp mod terrorister, minder lidt om den danske serie Ørnen, 2004-2006, der dog på ingen måde var lige så grafisk i sin skildring af vold.

Spændende tv-serie der ikke har været vist i danske tv, og som nok skal falde i brugernes smag.