Er der noget så skønt som et hjemmestrikket krammedyr? Her finder du 12 forskellige strikkede krammedyr, der vækker strikkelysten. Som bonus er der opskrifter på tøj til dyrene. For strikkeglade voksne og børn fra 12 år med en voksen på sidelinjen.
Bogen byder på krammedyr fra bondegården og skoven. Indledningsvis er det et forord samt afsnit om garnvalg, teknikker samt et afsnit om montering af dyrene. Derefter er bogen er opdelt i tre hovedkapitler med opskrifter til dyr fra bondegården, dyr fra skoven og afslutningsvis strikkeopskrifter på dyrenes tøj. Til alle modellerne er dyrene fotograferet fra flere vinkler. Alle fotos er i farve. Indbundet.
Der kommer et væld af strikkebøger, og denne indeholder rigtig fine og søde dyr, som det vil være en fornøjelse at strikke. Forfatteren lægger op til, at man ikke behøver at købe nyt garn, men sagtens kan bruge rester fra andre projekter, hvilket er dejligt. Bogen forudsætter grundlæggende kendskab til strikketeknikker og en vis rutine med opskrifter samt montering.
Find flere strikkede krammedyr i Strikkede dyrStrikkede & hæklede dyr i lange baner og i Strikkede & hæklede dyr i lange baner hvor du også finder opskrifter på elefanter, løver og kamelerFind flere strikkede krammedyr i Strikkede dyr og i hvor du også finder opskrifter på elefanter, løver og kameler.