Strikkepinde og sæbevand

Samling af breve fra kvinder, der har fået foretaget provokerede aborter fra 1930, og indtil aborten blev fri i 1973. Med fokus på de hårde kvindeliv, som de mange uønskede graviditeter gav. For interesserede i samfundsforhold, familiepolitik og kvindeliv.

Forfatteren er læge. Hun bad i en artikel i Samvirke i 1992 om henvendelser fra kvinder, der havde fået provokerede aborter, før aborten blev fri. Hendes antagelse var, at der var et kæmpe mørketal, da det i den grad var noget skamfuldt. Brevene væltede ind, og denne bog er en samling af disse breve skrevet af kvinder, der er født fra 1908-1947. Hvert brev er en skæbnefortælling, der beretter om et liv med evig angst for graviditet i en tid før prævention, og ofte mange provokerede aborter. De sociale forhold, fattigdom, mandens overlegne rolle og kvindernes ditto fornedrede rolle beskrives. Bogen er opdelt i breve om uønskede graviditeter fra hvert årti fra 1930 og op til 1970.

Vigtig og hjerteskærende bog, som udkommer i anledning af 50-året for den fri abort. Som moderne menneske er det svært at forestille sig at skulle føde så mange børn og samtidig udsætte sig selv for op til et to-cifret antal aborter, og så tilmed blive skammet ud. Mødrehjælpens manglende forståelse og forhånelses af kvinderne kommer tydeligt frem. Brevene er tidligere udkommet i uddrag i Kvinders valg, fra 1993.

En anden side af kvinders desperate kamp for ikke at få uønskede børn vises i Når du strammer garnet.

Læs hele vurderingen