Forfatteren har i tidligere i bøgerne Eventyrlige strømpedukker 2004 og Strømpetrolde og -hekse 2003, vist hvordan man kan fremstille væsner af strømper. I denne nye bog er det engle det gælder! Her er engle i alle afskygninger, fra artige små englebørn, til store og mere stilrene engle, der kan pynte i hjemmet. Bogen er opbygget i samme stil, som de tidligere bøger. Efter en kort introduktion, præsenteres materialer og redskaber. Derefter følger en trinvis gennemgang af fremstillingen af en grundmodel, hvor der gives anvisninger på materialeforbrug og gode råd til processens enkle led. De forskellige modeller gennemgås grundigt, og der er skabeloner til tøj og kroppe samt store og små farvefotos af de færdige engle. I forvejen findes der ud over forfatterens tidligere bøger, et par andre bøger om strømpevæsner, bl.a. Leila Sørensens Sjove strømpedukker 1998, som nok er henvendt mere til børn. Denne bog er mere beregnet til fingernemme kreative voksne, og til store børn fra 9-10 med voksenhjælp Julen er hastigt på vej, så hvis hjemmet skal fyldes med engle, så er bogen her nu!.