Bøger / faglitteratur

Stuekaniner - og havekaniner


Beskrivelse


Om hvordan man holder frithoppende kaniner i stuen. Giver oplysninger om pasning og pleje af ude- og indekaniner, samt inspiration for både børn og voksne til aktiviteter med kaninen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lars Larsen

2006

Engageret og tætskrevet bog om kaniner som kæledyr. Indholdet er tematiseret i 3 afdelinger: Først 20 sider om anskaffelse af kanin og nødvendigt udstyr. Så 54 sider om at have kanin: Kaniners sprog og adfærd, kaninagility, sikring af hjemmet mod kaninbid og daglig omgang med kaniner. Til sidst 30 sider om sundhed og sygdom med gennemgang af kaninen fra næse til hale. Alle emner bliver grundigt behandlet, men nogle steder bliver fortællelysten så stor, at man mister overblikket. Her kunne punktopstilling og indskudte overskrifter lette overskueligheden. Forfatterne lægger stor vægt på kaninen som socialt dyr og vigtigheden af tæt kontakt mellem kanin og menneske. De er ivrige fortalere for stuekaninen, og gør meget ud af kaninens renlighed. Bogen er indbydende med teksten sat i 2 spalter. Fine farvefotos, med eller uden billedtekster, og brune faktabokse supplerer teksten. Faktaboksene veksler mellem at indeholde faktaoplysninger og småhistorier om kaninerne Mulle og Fnuller. Bogen slutter med forslag til at hente flere oplysninger på websteder eller i et eksklusivt udvalg af dansk- og engelsksprogede bøger. Til slut 3 siders register. En kompetent bog til praktiserende eller kommende kaninejere og et fint supplement til Kaniner i hus og have, 1999. Hører til i voksenbiblioteket.