Bøger / faglitteratur til børn

Stuntmand - stuntkvinde


Beskrivelse


Mille var en dansk stuntkvinde, som fx kunne hænge i luften neden under en flyvemaskine. Læs denne fagbog og find ud af, hvad der senere skete med Mille, og find ud af meget mere om at være stuntmand eller stuntkvinde. For 8-11-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2023

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 19. maj 2023

Mille var en dansk stuntkvinde, som fx kunne hænge i luften neden under en flyvemaskine. Læs denne fagbog og find ud af, hvad der senere skete med Mille, og find ud af meget mere om at være stuntmand eller stuntkvinde. For 8-11-årige.

En ny let læst fagbog i serien "Blå fagklub". Teksten er delt ind i 9 kapitler med hver sin overskrift. Der er stikord bagest og en side med inspiration til at søge mere viden om emnet. Der er fotos i farver på alle opslag samt fakta-bokse på nogle af opslagene. Noget af teksten henvender sig direkte til læseren fx på side 23 "Lær at lave rulle-fald", hvor man i punktform får en anvisning på, hvordan man kan øve sig i rullefald. Man kan desuden læse om, hvad arbejdet som stuntmand og -kvinde går ud på, og også om, hvordan man kan træne, hvis man selv har lyst til at arbejde som stuntmand eller -kvinde. Der er opgaver til bogen på forlagets hjemmeside. Bogen har hårdt omslag.

Rigtig fin, underholdende, og oplysende fagbog. Der er mange seje fotos til de enkelte kapitler, som virker motiverende for læsningen. På forsidefotoet på omslaget ser man en mand på en motorcykel køre ned af en sti med trapper, hvilket ikke siger så meget om stunts, som de fotos, der er valgt til kapitlerne.

Der findes ikke mange andre letlæste fagbøger om stuntmænd og -kvinder, men man kan fx læse Stuntmand Den er i serien "Radar" og oversat fra engelsk.