Tag rollen som den grønne Goblin Styx og snig dig omkring på farlige missioner - og skulle det knibe, kan du gøre dig usynlig. Fra 12 år.
Styx - shards of darkness er et actionspil som befinder sig i stealth-genren. Det er en efterfølger til Styx - master of shadows (2014) (ikke tilbudt bibliotekerne). Spillet foregår i et Tolkien-inspireret fantasy-univers, hvor hovedpersonen Styx er en Goblin som kan klone sig selv i kampen mod fjenderne. Spillet har ulækkerheden som varemærke, Styx bruger blandt andet sit eget snot til at klone sig selv, og han kan også forgifte fjenderne ved at kaste op i deres mad. Styx skal ved hjælp af sine stealth-evner snige sig ind i den efter sigende uindtagelige by Körangar, som tilhører Dark Elves. Her skal han undersøge hvorfor Dark Elves har indgået en alliance med dværgene og han skal stjæle et værdifuldt scepter. I de indledende baner, som har karakter af en tutorial, skal man løse opgaver, der som regel indebærer, at man skal bruge spillets indbyggede stealth-funktioner til at snige sig uset forbi vagter for at stjæle et eller andet. Sprog: Engelsk.
Spillet bringer ikke nye elementer til genren, men jeg følte mig godt underholdt. Banerne er varierede og fantasyfuldt designet, og vælger man det højeste sværhedsniveau, har man hænderne fulde. PEGI: 16 med ikoner for vold og grimt sprog. Kan spilles af børn fra 12 år.
Der findes en del spil i stealth-genren, og spillet kan minde om ThiefHitman (Playstation 4) og i enkelte facetter om Hitman (Sæson 1, Playstation 4)Der findes en del spil i stealth-genren, og spillet kan minde om Thief (Playstation 4) og i enkelte facetter om (Sæson 1, Playstation 4).