Bøger / skønlitteratur / romaner

Sultne hjerter


Beskrivelse


Marie-Louise går på gymnasiet i København. Hun har en ustabil opvækst i Ullerslev på Fyn med sig i bagagen. Til alle, men nok mest til de yngre romanlæsere, der kan lide bøger med nerve, og hvor hovedpersonens skrøbelige liv er beskrevet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2022

af

af

Michael Linde Larsen

d. 24. juni 2022

Marie-Louise går på gymnasiet i København. Hun har en ustabil opvækst i Ullerslev på Fyn med sig i bagagen. Til alle, men nok mest til de yngre romanlæsere, der kan lide bøger med nerve, og hvor hovedpersonens skrøbelige liv er beskrevet.

Efter begravelsen af sin halvbror Micky har Marie-Louise på 18 år fundet sin gamle dagbog, fra da hun var 12 år gammel. Det var dengang hun satte ord på alt det utrygge i barndommen og den medfølgende anoreksi. Sygdommen tærede hårdt på den i forvejen udfordrede familie. Far Steen der pressede på med maden og mor Beate der forsøgte at følge lægernes vejledning. Begge forældre drak for meget og Steen slog. Nu er Marie Louise flygtet til København og selv om veninden Frida er en uundværlig støtte, og et spejl på et vellykket liv, vil forældrene ikke forlade hendes tanker. Malou Stålmann er uddannet fra Forfatterstudiet ved Tromsø Kunstakademi.

Det er en rigtig stærk og god debutbog som Malou Stålmann har skrevet. Der er mange bolde i luften med forholdet til og frigørelsen fra forældrene, anoreksien, den voldelige opvækst, og sidst med ikke mindst forholdet til Frida og kampen for tilværelsen i København. Alt smelter sammen til et helstøbt portræt af en pige, som i tilbageblik ser sig selv og sine dæmoner i øjnene.

Andre gode bøger der beskriver en hård opvækst er FarskibetLalandia af Glenn Bech og Lalandia af Jens VilstrupAndre gode bøger der beskriver en hård opvækst er Farskibet af Glenn Bech og af Jens Vilstrup.