Bøger / faglitteratur / håndbøger

Sundhedshåndbogen : testskemaer, vitaminer, mineraler, urter : sammensæt din personlige helseplan


Beskrivelse


Sundhedsguide ud fra naturopatiske principper, hvor helbredsopfattelsen er holistisk. Redegør for sygdomsteorierne, forklarer om forskellige terapiformer samt fortæller, hvordan metoden anvendes i praksis. Rummer også tests og tjekskemaer, så man selv kan finde den bedste behandling samt tabeller og oversigter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2008

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 30. juni 2008

Håndbog i holistisk behandling og forebyggelse af sygdomstilstande. Bogen er for den læser, der vil gå grundigt og systematisk til værks i egen behandling. Desuden kan praktiserende behandlere indenfor komplementær medicin bruge bogen.

Forfatterne er naturopather - en to-årig komplementær-medicinsk uddannelse, begge er brevkasseredaktører og Marianne Palm kendes som forfatter til et par bøger om børns sundhed. Bogen her er en grundig sundhedsguide ud fra naturopathiske principper, hvor helbredsopfattelsen er holistisk, hvilket vil sige, at man tager flere forskellige faktorer i betragtning som: fysiske, psykiske, konstitutionelle, mikrobiologiske og kemiske. Bogen redegør i 1. kapitel for sygdomsteorierne, mens 2.-4. forklarer om forskellige terapiformer. Dernæst et stort naturopathisk kapitel, der fortæller, hvordan metoden anvendes i praksis. Sidst tabeller og oversigter. Bogen rummer en del tests og tjekskemaer, så man selv kan udrede og finde den bedste behandling. Det understreges, at bogen ikke kan erstatte lægebesøg.

Der kommer et væld af sundhedsguides indenfor det alternative område af forskellig popularitet. Denne ligger i den seriøse og dermed sværere ende.

Fin og grundig sundhedsguide med holistisk sundhedssyn af to erfarne, danske biopater og skribenter. Selvom forfatterne begge er brevkasseredaktører er bogen formuleret, så man skal være noget af en sundhedsnørd for at kaste sig over den.


Undervisere.dk

Årg. 3, jan. (2009)

af

af

Claus Kjær Brandstrup

Årg. 3, jan. (2009)