Sune-bøgerne er en ny læseletserie, foreløbig bestående af fire små bøger, der henvender sig til elever i 1.-2. klasse. Sune går til judo, der har en lix på 4, gav foruden læsetræning en god oplevelse for et par drenge i 2. kl., jeg læste bogen sammen med. Sune har fødselsdag og får som gave bl.a. lov til at gå til judo. Læseren følger Sune og hans kammerater til den første træning. Her viser det sig, at en af drengene, Per, er en rå bisse, der vil slå Sune. Det ender med, at træneren tager affære, og Sune viser, hvad han har lært ved træningen. Teksten er sat med store typer med op til 4 ord pr. linie, og på hver side er der sort/hvide illustrationer, udført af Søren Jessen. Disse understøtter den letlæste tekst. Omslaget viser, da Sune med et greb smider bissen Per mod jorden. Forfatteren kendes bl.a. fra Eva-bøgerneen anden læse-let serie fra 1998.