Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Super Sasja på isen


Beskrivelse


Det er vinter. Jon vil ned til søen for at tjekke, om der er kommet is på. Søen er farlig og forbudt område, men far sover, så Sasja løber med. Men isen revner, og Jon falder i det iskolde vand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2018

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 17. apr. 2018

Det er vinter, og Sasja vil ud at lege. Jon er nabo og Sasjas ven. Jon vil ned til søen for at se, om der er is på. Søen er farlig og forbudt område, men far sover, så Sasja løber med Jon. Letlæst fra 1. klasse, 6-7 år.

I serien "Billebøgerne. Niveau 1" har Kirsten Ahlburg her begået fjerde bog om Super Sasja med let-tal 15/ lix 5. Jon løber ud på isen, men den kan ikke bære ham. Sasja må hurtigt finde på råd. Hvordan får hun hevet Jon op af søen og ind på land igen? Mon Super Sasja får reddet Jon ind på land? Hvad mon far vil sige? Omslaget er hårdt, og viser Jon, der er ved at falde på isen, mens Sasja forbavset forsøger at holde ham tilbage. Der kommer opgaver til bogen på forlagets hjemmeside.

Spændende og velfortalt historie om Jon og Sasja på forbudt område, om isen der revner, og Jon der falder i søen, så Sasja må redde ham. De mange farverige illustrationer, tegnet af Rasmus Jensen, understøtter og udvider den letlæste tekst på alle opslag. Teksten er læsevenligt sat overfor illustrationen i små overskuelige afsnit.

Der er tidligere kommet tre titler i serien om Super Sasja, der fortæller om hendes andre heltegerninger. Frida ved søen er også en bog i serien "Billebøgerne", der drejer sig om at hjælpe andre mennesker i nød ved en sø.