Racerspil for de motorglade spillere, der gerne vil bygge deres egen højoktan racerbil. Fra 10 år.
Bilspil der tager dig fra det første bilindkøb, til dit supertunede racermonster. Man kan enten spille et hurtigt løb, eller man kan give sig i kast med en karrieredel. Denne del af spillet er delt op i en række kapitler, hvor du enten kører toptunede biler, eller starter ud i din egen dårlige begynderbil, som så langsomt kan gøres bedre, efterhånden som du vinder løb. Baner skifter mellem tidsrunder og løb mod AI-spillere. Du tjener point ved dels, at vinde løb, og dels ved at smadre forhindringer og modstandere undervejs. Spillets titel er hentet fra magasinet af samme navn, som har custom racerbiler som fokus. Der er muligheder for multiplayer enten online eller via splitscreen.
Spillet virker ikke færdigt, grafikken er under standard og der er mange elementer i køresituationen der opfører sig sært, som fx styring, fysik og generelt gameplay. På plussiden er der lagt et større arbejde i de mange justeringer man kan foretage på sine køretøjer. Et mærkværdigt spil, der frustrerer mere end underholder. Fra 10 år. PEGI: 3.
Assetto Corsa - your racing simulatorOnrush (Playstation 4) klarer simulations- og racerdelen meget mere elegant. Onrush (Playstation 4) er et bedre bud, hvis man gerne vil smadre ting på en underholdende mådeAssetto Corsa - your racing simulator (Playstation 4) klarer simulations- og racerdelen meget mere elegant. (Playstation 4) er et bedre bud, hvis man gerne vil smadre ting på en underholdende måde.