Spil / computerspil

SuperGeo : et geografispil, der gætter dine tanker


Beskrivelse


Undervisning. Quizspil. SuperGeo er et geografispil, der gætter hvilket land man i øjeblikket tænker på, hvis man svarer ja eller nej på en række spørgsmål. Programmet kender alle suveræne stater og kan spørge både på dansk og engelsk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2002

af

af

Valdemar Duus

d. 26. sep. 2002

Cd-rom. Alle kender spillet, hvor man skal tænke på et tal, og til ens store forundring kan man få tallet at vide af en person, som stiller nogle spørgsmål, som man skal svare ja eller nej på. SuperGeo bygger på denne idé, og det er der kommet et sjovt og lærerigt geografispil ud af. Programmet kender alle suveræne stater, dvs. stater, der bestemmer suverænt over landets indre anliggender. Fx er Danmark en suveræn stat, men fx ikke Oklahoma eller Grønland, idet de "tilhører" en overordnet stat. Efter en halv snes spørgsmål har programmet fundet det land, man tænker på. Hvis man er uenig med programmet i valget af land, kan man straks få at vide, hvilket spørgsmål man svarede forkert på. Et atlas kan være en stor hjælp, når man skal udfordre programmet og finde et land at tænke på. Det kan samtidig være en støtte, når programmets spørgsmål skal besvares. Programmet kan spørge både på dansk og engelsk og anvendelsesmulighederne er gode både i skolen og fritiden. Et godt supplement til de traditionelle undervisningsmaterialer i forskellige fag, hvor leg giver læring og som et underholdende spil med kammerater eller familie. Programmet kræver ingen særskilt manual eller forklaringer. Der er en ultrakort hjælpetekst, men ellers er devisen at følge de enkle instruktioner på skærmen Anbefales meget!.