Foreningen af kvantemekanikken og den almene relativitetsteori er det største principielle problem i den moderne fysik. Superstrengteorien har gennem de sidste 20 år trængt sig på som detbedste bud på en altomfattende teori, der forener de eksisterende naturlove. Altså i virkeligheden en teori om 'alting', der også rokker ved vores gængse opfattelse af rum/tid begrebet.Strengteorierne er langt fra færdigudviklede, bl.a. kræver de, at man skaber et helt nyt matematisk begrebsapparat. Jakob Sidenius, der er seniorstipendiat ved Niels Bohr Institutet, giveren godpædagogisk indføring i, hvad der er baggrunden for udviklingen af streng-teorierne og et overblik over, hvor langt man er nået i dag. Han ajourfører således udviklingen siden Bent SørensensSuperstrenge fra 1987. Selv om bogen er uden fagsprog, ligger det i emnets natur, at den ikke er særlig lettilgængelig. Men læsere af de mange nyere populærvidenskabelige bøger om den modernefysik, af typen Hawkings univers (1988), vilogså med udbytte kunne læse denne.