Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sus og Max i Zoo


Beskrivelse


Sus møder Max i Zoo. De går rundt og kigger på dyrene. De køber is. Sus bestemmer sig for en gul bananis. Da de kommer hen til abeburet, hugger aben Sus' is, og aben giver Sus sin banan. Max ler, men Sus bliver sur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. apr. 2013

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 24. apr. 2013

Denne bog hører til serien Digilæs. Lydret Digi B. Bogen har en lix på 5 og er for børn, der kender alfabetet og netop er i gang med at knække læsekoden.

Sus møder Max i zoo. De går rundt og ser på dyrene. De køber is. Sus bestemmer sig for en gul bananis. Da de kommer hen til abeburet, hugger aben Sus' is, og aben giver Sus sin banan. Max ler, men Sus bliver sur. Teksten er placeret to gange på alle opslag. Øverst med normal typografi og nederst på opslaget gentaget med en større typografi, hvor der kun er anvendt versaler sat på farvet baggrund. Umiddelbart forvirrer det læsningen, at teksten bliver gentaget. Teksten består mest af lydrette ord, og der er primært anvendt dialog. Illustrationerne viser, hvad der sker i teksten. Forsiden viser Max og Sus ved zebraerne, og bagsideteksten fortæller om seriens opbygning.

Serien Lydret dingo har flere gode bud på lydrette bøger til læsetræning; blandt andet serien om Mi og Mo. Mi og Mo i det dybe hav, 2012. Denne serie har et lækkert og professionelt layout.

Historien egner sig til læsetræning for børn, der er i gang med at lære sig at læse - fra midten af 1. klasse, når bogstaverne er indøvet. Historien fungerer fint, fordi fortællingen om Sus og Max har en sjov slutning.