Bøger / faglitteratur

Susan-sagen : på sporet af en barnemorder


Beskrivelse


Gennemgang af den endnu uopklarede drabssag fra 1992, hvor den 12-årige Susan Hansen blev fundet dræbt i Fredericia. Sagen belyses gennem interviews med pårørende og tidligere efterforskere, og der trækkes paralleller til lignende sager og tegnes en psykologisk profil af gerningsmanden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2012

af

af

Lars Ovesen

d. 19. sep. 2012

Susan-sagen : på sporet af en morder egner sig glimrende for låneren, der er interesseret i autentiske mordsager.

Tidligt om morgenen d. 31. Januar 1992 gjorde den kun 14-årige dreng, Brian Skou Hansen, en uhyggelig opdagelse. Han fandt liget at den 12-årige Susan Hansen i en grøft nær Fredericia. Omtrent sådan starter denne medrivende og spændende bog. Herefter analyseres og kortlægges sagen, ned til mindste detalje. Derudover drager forfatteren paralleller til lignende sager i både indland og udland. Bogen er en regulær "page-turner", og sproget er let og flydende. Det mærkes tydeligt at forfatteren er hjemmevant i kriminalstof. Selve bogen er i softback kvalitet, og forfatterens ord understøttes af flere fotos, der alle er i farve.

Umiddelbar er denne bog svær at sammenligne, da det stadig er en åben sag. Der er dog udkommet rigtig mange bøger om virkelige mordgåder, fx serien Autentiske krimisager.

En glimrende autentisk mordgåde, der virkelig fanger læseren. Personligt blev jeg meget optaget af bogen, og kan derfor kun give den mine varmeste anbefalinger.