Bøger / skønlitteratur / roman

Sutton


Beskrivelse


William Sutton (1901-1980) var en af USA's mest kendte bankrøvere. Da han juleaften 1969 løslades, står pressen klar til at få hans historie. På en nøje planlagt tur gennem hans elskede New York, beretter han om sit liv og sin søgen efter hans første kærlighed.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2013

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 17. sep. 2013

Kan læses af alle med interesse for nyere amerikansk litteratur. Lidt kedelig forside, der dog er forsynet med tekst der fortæller om Moehringers relation til Agassis Open.

Moehringer (f.1964) er nok ukendt for de fleste, men han er en amerikansk prisvindende journalist, der fik sit litterære gennembrud som ghostwriter på Andre Agassis fremragende selvbiografi Open (efter eget ønske blev han ikke krediteret i omslaget). I sin anden bog under eget navn, fortæller han historien om den legendariske bankrøver og flugtkonge William "The Actor" Sutton (1901-1980). Sutton var trods sin forbryderstatus elsket af folket som hadede bankerne, men han endte med at tilbringe mere end halvdelen af sit liv i fængsel. Bogen tager udgangspunkt i en virkelig artikel, hvor en journalist i 1969 fulgte Sutton rundt i New York. Via en række flash backs får vi oprullet hans fantastiske livshistorie, og lærer at forstå hans motiver og bevæggrunde. Det er ikke en decideret biografi eller spændingsroman, men mere en skønlitterær fortælling spundet op omkring et kendt levnedsforløb. Det er en underfundig og barsk historie, der giver et godt billede af USA 1900-1960. Bogen er let at læse og er skrevet i en "noiragtig" stil tilsat en intelligent og ofte humoristisk dialog. Solid hardback.

Andre bøger i samme stil er fx Delillos Vægten og særligt Ellroys Los Angeles kvartetten.

Underholdende og velskrevet fortælling, og som læser gribes man af Suttons melankolske tur ned ad "Memory Lane".


Politiken

d. 19. sep. 2013

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 19. sep. 2013


Jyllands-posten

d. 26. dec. 2013

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 26. dec. 2013


Information

d. 5. okt. 2013

af

af

Erik Skyum-Nielsen

d. 5. okt. 2013