Der er fundet ca. 700 arter af svampe i Grønland. Herværende bog beskriver 64 udvalgte arter. Først er der en indledning med kapitler om svampenes opbygning, biologi, svampebestemmelse,indsamling, forgiftninger, og tilberedning og konservering af spiselige arter. Derefter hoveddelen: Gennemgang af 64 grønlandske svampearter, både spiselige, uspiselige og direkte giftige. Vægten iudvalget ser ud til at være lagt på arter, som ikke samtidig findes i Danmark. Hver art vises i et farvefoto optaget på grønlandske voksesteder, og der omtales artens størrelse, udseende, smag,biotop, udbredelse, forvekslingsmuligheder og spiselighed. Til slut register og litteraturliste og en summarisk liste over andre almindelige grønlandske svampe, som for de flestes vedkommende ogsåfindes i Danmark, og som derfor kan artsbestemmes i den efterhånden meget omfattende samling af danske svampeguides. Herværende bogs artsbeskrivelser er forholdsvis grundige og billederne er pæneog tydelige. Bogensartsudvalg er forholdsvis begrænset, men der findes ikke andet i denne form om emnet, så bogen kan udgøre et supplement, hvor behovet er til stede.