Morell er idéhistoriker. Hans bog om balletten Svanesøen er en helt anden type balletbog, end man normalt ser. Udgangspunktet er det dynamiske samarbejde, der gik forud mellem instruktøren og koreografen Peter Martins og Per Kirkeby, der lavede scenografien. Morell er balletbegejstret men ikke fagmand. Det er nok meget godt i denne sammenhæng, for hans ærinde er som sagt at skildre syntesen af de to vidt forskellige kunstretninger, dansen og billedkunsten. Kirkeby havde ikke set en ballet i 20 år, da han sagde ja til samarbejdet. Martins havde et ønske om en spektakulær opsætning, der var tro mod dels Balanchines dansetradition og dels Tschaikovskys intentioner. Det fremgår tydeligt, at de to virkelig både inspirerede og respekterede hinanden og kunne lide hinanden. Men ind i mellem overvældes læseren næsten af den gensidige roseklub! Både Martins og Kirkeby udtrykker sig frejdigt og åbenhjertigt, - ja, faktisk befriende bombastisk og ærligt, og Morell har hele tiden været en fortrinlig sparringspartner med relevante spørgsmål og kommentarer. Kirkeby kommer langt mest til orde, Martins desværre noget mindre. Bogen er overdådigt illustreret med Kirkebys skitser samt scenetæpperne i flotte farvegengivelser. Herudover består illustrationerne af filminstruktøren Jesper Jargils serier af videovignetter. De er taget af både Kirkebys arbejde i malersalen, af danserne i prøvesalen og fra den færdige forestilling. Det giver illustrationsmaterialet en særegen og flot dynamik.