Bogen handler om en meget indesluttet husmandssøn, der forelsker sig i en ung pige fra landsbyens usleste »kaserne«, hvor heller ikke hun har fået mulighed for at give udtryk for andet end dump indesluttethed; de gifter sig, får et barn, og moderen sygner hen på et tuberkulosesanatorium. Manden svigter hende ved at rejse bort og overlade den lille pige til sine egne gamle forældres tavse omgang. Da han vender tilbage lever han videre i en stadig større følelse af at have svigtet, forsøger forgæves at vise sine følelser overfor datteren, og da hun gifter sig med landsbyens »tåbe«, lever de alle i en så knugende u-menneskelig mangel på forståelse, at kun en forf. med Birgitta Trotzigs evner til at skildre disse »nederste« har kunnet gøre en sådan skildring til en oplevelse at læse. Det er en meget smuk bog for dem, der har blot en anelse af forf.s forståelse for sine ulykkelige medmennesker.