Film / nonfiktion / de tre unge fyre casper, jakob og kristian er hinandens bedste venner. de lider alle tre af muskelsvind, og betegner sig selv som "svindlere", der formår at få det bedste ud af livet og tusker sig til glæde, nærvær og sjov i et liv, hvor det ellers synes umuligt

Svindlerne


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2015

af

af

Joan Bak

d. 26. nov. 2015

"Svindlerne" er tre unge mænd med muskelsvind, der viser os deres inderste drømme, tanker og håb - tilsat en god mængde sort humor. Til alle, der holder af portrætfilm, og de interesserede i muskelsvind og handicap generelt. Oplagt som debat på fx uddannelsesinstitutioner.

Søgaard, Mugge og Nasser er tre unge mænd og gode kammerater, som kender hinanden fra et højskoleophold. Og så lider de alle af muskelsvind. Instruktøren går tæt på de tre i sine spørgsmål, og det er de helt store emner i livet, vi får svar på. De savner alle kærlighed og nærhed fra det andet køn. Filmen viser også de tre få tøj på og blive hejst op via hjælpemidler. Vi følger dem også tæt på, på deres bordeltur til Berlin. Der er mandehørm og øller i lange baner. Der er vedlagt en folder, med information om muskelsvind, Egmont Højskolen, Søgaards og Mugges tanker om at medvirke i filmen og meget andet.

Dejlig, hudløst ærlig film om de tre "svindlere", som går lige i hjertet. Filmen er neutral og nøgtern, så man får aldrig ondt af de tre venner, og i stedet for kun at vise tre mænd med en sygdom, vises tre mænd med tanker og drømme for livet, forelskelser og med stor lyst til det andet køn. Stor respekt for de tre gutter, som tør være så ærlige, åbne og sårbare i en film.

Der findes en enkelt film om muskelsvind på de danske biblioteker, 18 kilo kærlighed, om en ung amerikaner med sygdommen.