Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Svinet


Beskrivelse


Onkel Jimmy har taget Pelle og hans lillesøster Wilma med i Hekkenfeldts Sommerland, hvor uhyggen lurer under radiobilerne og rutsjebanerne. Kort gyser for 10-14-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2023

af

af

Marion Tirsgaard

d. 29. sep. 2023

Onkel Jimmy har taget Pelle og hans lillesøster Wilma med i Hekkenfeldts Sommerland, hvor uhyggen lurer under radiobilerne og rutsjebanerne. Kort gyser for 10-14-årige.

Pelle og hans lillesøster Wilma er taget med onkel Jimmy i Hekkenfeldts Sommerland, og de glæder sig til at prøve rutsjebanerne og radiobilerne. Wilma vil vildt gerne møde parkens maskot, Fætter Gris, men siden området Gumlegården i parken nedbrændte for nogle år siden, har der ikke været en maskot. Men i parken får Wilma pludselig øje på en møgbeskidt og slasket Fætter Gris, der roder efter mad i en skraldespand. Pelle slår det hen, men da han senere prøver rutsjebanen Vildsvinet, mens Wilma venter på jorden, får han øje på Fætter Gris, der smider Wilma op på skulderen med et grumt grin og forsvinder i menneskemængden. Wilma er væk, og ingen tror på Pelle. Forfatteren har selv illustreret bogens forside.

Der er dømt uhygge for alle pengene i denne gyser, der helt får én til at miste lysten til at tage i forlystelsesparker. Sproget flyder, plottet er godt, og gyset kommer langsomt og effektivt snigende. En kort og letlæst gyser til alle fans af genren. Bogen har korte kapitler og er sat med stor skrifttype og god linjeafstand.

En anden gyser, der foregår i en forlystelsespark, er fx En dag i HorrorlandSlimede mareridt - teltet. Du kan også finde korte gysere i serien "Slimede mareridt", fx Slimede mareridt - teltetEn anden gyser, der foregår i en forlystelsespark, er fx En dag i Horrorland. Du kan også finde korte gysere i serien "Slimede mareridt", fx .