Den ungarske opstand 1956 skabte ikke kun politisk krise, men den havde også dybe traumatiske eftervirkninger i familierne. I en stemning af mol fortæller denne fine lyriske tyske roman om skæbnen for to børn og deres far efter at moderen sammen med en veninde uden afsked eller forklaringer er flygtet til det forjættede vesten. Faderen sælger huset og flytter på må og få rundt i landet og indlogerer sig hos familie og bekendte. Det er pigen Kata, der beretter om savn og længsel efter moderen og den gådefulde flugt, der kaster skygger over barndommen. Ikke mindst bekymrer Kata sig over lillebroderen Isti, hvis lidenskab bliver at svømme, det eneste som faderen engagerer sig i at lære børnene. Livet for børnene med mange begyndelser uden afslutninger, de voksnes afmagt, hvor ventepositionen bliver den vigtigste, for det gælder om at holde det langsomme liv ud, bliver en slags sindstilstand for hele nationen. Der er mange spørgsmål, men ingen svar. Denne stille melankolske roman fortjener mange læsere, idet den beretter om en barndom og et liv, som skal leves uanset omstændighederne. Forfatteren (f. 1965) er datter af ungarske flygtninge. Debutromanen har allerede modtaget flere priser.