Bøger / skønlitteratur / roman

Svovlregn


Beskrivelse


I 2. verdenskrigs sidste dage søger tre tyske veteraner mod redningen bag de engelske linjer. De har fulgt hinanden i lang tid og har et fælles ønske om at bevare deres menneskelighed i et ragnarok, de ikke har ønsket, men selv her i de sidste timer udsættes de for nye prøvelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2015

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 22. okt. 2015

I Det 3. Riges sidste dage driver tre tyske soldater mod redningen i vest. Vil det lykkes dem at slippe gennem de sidste krigsdage med samvittigheden i behold? Læsere af bøger om 2. verdenskrig vil, uanset om de læser skønlitteratur, sluge denne velskrevne, spændende og reflekterede krigsroman.

Claus Lembourn, der har et bredt forfatterskab med både skøn- og faglitteratur bag sig, fortæller her om tre garvede frontsoldater, der forsøger at overleve de sidste kaotiske dage af krigen uden at miste den personlige samvittighed, de har kæmpet hårdt for at opretholde gennem flere års fronttjeneste. De tre er fælles om en afsky for nazismen, men deres indgroede soldaterloyalitet udfordres en sidste gang, da de beordres til at henrette en mindreårig soldat.

Claus Lembourn, der i 2014 udgav "Blodhunde uden snor" der også foregår i Tyskland under krigen, skriver fremragende og hans dramaturgiske overblik levner yderligere plads til at fortælle historien om nazismens sammenbrud i en række fragmentariske småklip, som indleder hvert kapitel. Både hoved- og bipersoner står klart og hele, og bogen giver læseren en fornemmelse for de dilemmaer tænkende tyskere må have haft under nazismen.

Stig dalager har, som Lembourn, søgt inspiration til sit betydelige talent i perioden, og i To dage i juli præsenterer han sit bud på en krigshistorie med mening.