Bøger / faglitteratur

Syklubben : Helsingør-modstandsgruppen der snørede tyskerne


Beskrivelse


Om modstandsgruppen Helsingør Syklub, der i 1943-1944 spillede en afgørende rolle i at opretholde forbindelsen mellem det besatte Danmark og det frie Sverige ved daglige transporter over sundet med kurérpost, modstandsfolk og flygtninge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. dec. 2014

af

af

Louise Urban Andersen

d. 23. dec. 2014

Om tilblivelsen af modstandsgruppen "Helsingør Syklub", der bl.a. transporterede jøder over Øresund under 2. verdenskrig. For interesserede i Danmark under besættelsen, og især for dem med lokalhistorisk interesse for området omkring Helsingør.

Først beskrives Helsingør under besættelsen og de første spæde skridt til en modstandsbevægelse. Der gives et grundigt indblik i den store organisering og sikkerheden. Selve transporterne beskrives i et kapitel for sig og følges op af en række overfarts-beretninger. Syklubbens hårde tider såsom forhør, skudepisoder og omorganisering leder frem til de sidste to kapitler, der fortæller, hvordan det fremover gik modstandsfolkene og Syklubbens tid efter besættelsen. Bogen er forsynet med noter, kilder og litteratur samt navneregister.

Udover at være af lokalhistorisk interesse, hæver bogen sig over lokalhistorisk niveau ved at beskrive, hvor omhyggeligt modstandsgrupperne måtte organisere sig, og hvor mange mennesker der måtte inddrages for bl.a. at transportere jøder og kurerpost over.

Der er skrevet enkelte artikler om Syklubben, fx beskrives den i Redningen i Danmark.