Musik / pop

Symphonica


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 17. mar. 2014

af

af

Sohail Hassan

d. 17. mar. 2014

"Vurdering: 4/6" - "Et live-album fra hans sidste turné i 2011/12, hvor han akkompagneres af et helt symfoniorkester. Det rummer en række af hans egne klassikere, samt ret mange covers af nogle af hans personlige favoritter. bl.a. Nina Simone, Terence Trent D'Arby, Amy Whinehouse, The Police og Rufus Wainwright ... Har man respekt for artistens valg og er man fan af George Michaels stemme og personlige stil, vil man helt sikkert kunne nyde Symphonica, hvad enten det er som et glædeligt genhør fra koncert-oplevelsen eller et helt nyt George Michael-album".


Jyllands-posten

d. 17. mar. 2014

af

af

Peter Schollert

d. 17. mar. 2014

"Vokalen er blændende, indlevelsen i de kærlige ord er overbevisende, og arrangementets storhed prikker til følelserne på den gode måde.En anden smuk, men langt mere afdæmpet oplevelse er britens version af Terence Trent D'Arbys "Let Her Down Easy", og så er Michaels fortolkning af "Wild is the Wind" på én gang stærkt poppet og personlig ... Der er desværre også momenter, hvor professionalismen og perfektionismen gør numrene for glatte og nærmest muzakagtige, og så er britens valg af egne numre og fremmede sange ikke hver eneste gang det mest logiske og optimale".


Politiken

d. 21. maj 2014

af

af

Kim Skotte

d. 21. maj 2014

"I modsætning til en Frank Sinatra eller en Tony Bennett for slet ikke at tale om en Ella Fitzgerald har George Michael ikke noget personligt swing eller schwung at byde ind med. Kun sin ufleksible stil og sin upåklagelige teknik. Hvilket står mere end klart på ' My Baby Just Cares For Me', der lige præcis ikke swinger eller charmerer, som den kræver, hvis sådan en storslået bagatel skal være vital. I stedet for at komme med personlige bud, der åbenlyst ville begrunde valget af sange, får repertoiret en GM-sprøjtelakering, som efterlader dem mat glinsende og slemt uinteressante".


Børsen

d. 14. mar. 2014

af

af

Niels Pedersen

d. 14. mar. 2014

"Han synger jo smukt, og det er da sjovt, at han laver om på et vers i "Praying for Time," så det kommer til at handle om tidens gang, men man skal være meget glad for hans smagfulde croonerside for at opfatte liveoptagelsen som mere end en souvenir ... Sangvalget er så smagfuldt og alvorstynget, at man får lyst til at give ham et spark bagi".