Symphonies : nos. 8 Unfinished & 9 Great

"This is not to say that the Swedish Chamber Orchestra does not give Dausgaard everything he asks for: these musicians are extremely responsive, and their stamina is unflagging. The problem is that the music is simply much greater, and demands more interpretive imagination, than Dausgaard's rigid approach permits. It's a shame. Dausgaard is a fine conductor when he isn't trying to be different for its own sake".

Læs anmeldelse

"Et dobbeltalbum med Schuberts to vægtigste symfonier - nr. 8 ('Den ufuldendte') og nr. 9 ('Den store') - i en yderst attraktiv indspilning ... Herbert Blomstedt ... dirigerer i en optagelse fra november 2021 det berømte Gewandhausorchester fra Leipzig - og så vil de fleste med interesse for klassisk musik vide, at kvaliteten er tårnhøj".

Læs anmeldelse

" Det er ... de to sidste af Schuberts symfonier, Wienersymfonikerne her har indspillet på orkestrets eget plademærke, og der er silke i strygerklangen. En lethed, som slukker tørsten uden at beruse. Med deres schweiziske chefdirigent Philippe Jordan spiller orkestret på én gang køligt og med nerve i Wiener Musikvereins berømte akustik".

"Orchestral choice: These two discs hardly need reviewing: they contain perfect performances of two of the greatest symphonies ever written, recorded with extra directness and detail ... I'd put these performances in a category of their own, with a health warning".

"Nun ist also auch Herbert Blomstedts 'heim' zur Deutschen Grammophon gekehrt - mit 95 Jahren ... Das sagend, kann man leichte enttäuschung nicht ganz verhehlen. Allzu gedämpft, aufgeweicht, ja beinahe lasch und wie bestäubt erscheinen die Konturen in Schuberts 'Unvollendeter' ... Der dunkle Klang des Gewandhausorchester passt zum Ansatz. Allerdings vermisst man die Delikatesse jener punktgenau luziden Artikulation, wie sie für Blomstedts Bruckner-Aufnahme in Leipzig typisch war".

"Ihr erstes Schubert-Album untermauert jetzt mit Spielfreude, Frische und elektrisierendem Drive ihren Anspruch, alles tonnenschewere Pathos der jüngeren Vergangenheit von diesen Meisterwerken abzutragen und nach neuen Wegen der emotionalen und intellektuellen Annäherung zu suchen".

"Hvor Klemperer tilbage i 1960'erne brugte 25 minutter på symfoniens [Nr. 8] to satser, bruger Dausgaard 20. Men ... der er en udpræget fornemmelse af plasticitet over musikken hos Dausgaard, og for hver gang man hører cd'en, stiger begejstringen ... Alle detaljer virker stringent velplaceret, og orkestret klinger smukt. Følsomt og superpræcist".

"Den lille orkesterstørrelse har den forudsigelige og alligevel lydligt overraskende effekt på Schuberts elegante poesi, at klangen bliver distinkt og transparent som en si ... De to symfonier er som udgangspunkt temmelig forskellige. Den ottende, ... her virker den allestedsnærværende klarhed som en skarp pen, der tegner den skitserede symfoni som en slank, græsk torso ... Den niende symfoni ... fremstår anderledes mager - det er, som om Schuberts mange omveje og timelange omkamp med sig selv godt kunne bruge noget mere saftig bredde rundt omkring ... Men resultatet er alternativt, og har bestemt sin berettigelse ".

"Holliger's approach to this haunting masterwork itself is thoughtfully and beautifully paced, with the period-style reduced vibrato on the strings not overdone, and featuring solo woodwind playing of much loveliness".

"Das vielgelobte Schubert-Projekt des Basler Kammerorchesters mit Heinz Holliger kommt zum Abschluss ... Holliger dirigiert mit starkem Bewusstsein für die zeitliche Entfaltung dieser endzeitlichen Musiken. Keine Hast, keine Hektik, wo nötig ... lauscht Holliger lange in die Pausen hinein wie im Wissen, dass die Stille zu dieser Musik ebenso gehört wie der Klang".