Symphony no. 1 : Cliffside pastorals

"Danmarks største symfoni blev skrevet af Rued Langgaard da han var teenager, og uropført af Berliner Filharmonikerne i 1913. Det er et enormt værk. Hver opførelse er en begivenhed, og hver indspilning fortjener respekt! ... Thomas Dausgaard ... befinder sig midt imellem de to andres [Stupel, Segerstam] tempi, men er først og fremmest klar og moderne. Hans cd er desuden den mest velspillede ... Et monstrøst og helt pragtfuldt stykke musik som på denne nye cd er nemmere at gå til end nogensinde før".

"Very good, but not outstanding; the Dausgaard recording remains the benchmark here".

Læs anmeldelse

"Berliner Filharmonikernes klanglige ressourcer er enorme, det ved vi, og det viser de under Sakari Oramo. Blot nogle få eksempler fra førstesatsen. Langgaard udfordrer orkestret i foreningen af råstyrke og skønhed, og i Oramos brede klanglægning åbner satsen i et storslået widescreen med violiner, bratscher og celloers enstemmige hovedtema. Bag blæsernes lydtryk gemmer sig et understøttende, bevægeligt motivspil, ligesom Langgaard snart varierer temaudviklingen med udtyndinger og vekslende klangfarver".

Læs anmeldelse

"Det er overvældende, og man føler sig i selskab med et mesterværk, i mine øjne en af Langgaards bedste symfonier ... Allerede ved første forsøg er man med og føler sig opløftet af musikkens storhed og ædle holdning. At det er musik af en teenager er ufatteligt ... Uomgængelig for alle musikelskere, også fordi optagelsen er førsteklasses".

"Editor's choice: Here we have it - a new mix of the 'homecoming' for Langgaard's epic Symphony No 1 ... It's worth reiterat that the forces are big ... No wonder it was deemed unplayable in Denmark and Sweden, instead falling into the hands of the Berlin Philharmonic, which gave it a triumphant premiere in 1913 ... The Berlin players offer stamina and assurance, vital in those multilayered accompaniments and sudden jump-cuts ... How wonderful that it has found an audience in Berlin after nearly 110 years".

"Underbarnet Rued Langgaard fick inte mycket uppskattning i Danmark under sin levnad ... På kontinenten var man - åtminstone till en början - desto mer entusiastisk. Symfonin hade han påbörjat redan som fjortonåring och sex år senare, 1913, fick den et sensationellt mottagande vid uruppförandet i Berlin ... Vist finns här rikliga exempel på ungdomligt övermod, men det är svårt att stå emot det prunkande tonspråket som andas Tjajkovskij, Richard Strauss och Wagner, speciellt när det presenteras så här förnämligt av Berlinfilharmonikerna och Sakari Oramo".

"To join Langgaard on his turbulent and transcendent five-movement journey from the bottom of a cliff to the top of a mountain can take its toll even on listeners. It certainly appears to wear Oramo out ... The Berliners have stamina and assurance, particularly useful for the score's many swirling string figurations ... Where Langgaard appears to bellow 'more, bigger, louder' ... the Berlin players deliver, and with swagger when needed. Oramo knows he has to conduct big in this piece (and with this orchestra he can) ... It might not be the masterpiece that is Langgaard's Fourth and ... Eleventh, but the audience at the Philharmonie laps it up".