Syner

Hjortø var 30, da han i 1899 debuterede med dette værk, der så sandelig må kaldes både overraskende og dristigt. Genremæssigt er det knapt en roman men snarere en hybrid, en musikalsk komposition af overvejende korte forløb, af netop syner, jordiske og overjordiske, gengivet med stor fantasi og sproglig vitalitet i en helt personlig og meget moderne virkende ortografi. Bogen åbner på en troldhøj, hvor fortælleren inviteres ind i et troldsk univers. Af længsel efter større syner skyder han sig en kugle gennem hovedet og således frigjort fra den materielle verden, hvirvles han frem til en veritabel dommedag - og bogen slutter med en anelse i urdyndet: nogen er ved at tænke verden om påny. Der er symbolisme, der er Dante og der er Rimbaud og meget mere bevidst til stede i denne tour de force, der åbner et omfattende, nu noget uretfærdigt overset forfatterskab. Udgiveren sætter i sit relativt korte efterord bl.a. værket ind i såvel Hjortøs biografi som i sin historiske kontekst og udpeger tematikkernes fortsættelse i det følgende forfatterskab, som gerne kunne blive yderligere repræsenteret i denne fortjenstfulde serie. Forsynet med de i dag nødvendige noter.

Læs hele vurderingen