Ole Steen Hansen har besøgt bekendte i DDR i flere årtier frem til murens fald, og disse rejser fortæller han om i denne bog. Vi hører også om, hvordan det er gået mange af dem efter genforeningen. Særdeles velfortalt bog om Østtyskland for alle, der interesserer sig for dette område.
Ole Steen Hansen har i mange af sine bøger fortalt om Tysklands historie, og i denne bog gælder det hans egne erfaringer med de sidste årtier af DDR's eksistens. I 1976 lærte han en pige, Hannelore, fra DDR at kende, og det bekendtskab betød mange ture til Leipzig i de efterfølgende år, hvor han også sammen med sin hustru Hanne kunne iagttage, hvordan landet forandrede sig. Under seminarietiden i Ribe møder han nogle lærerstuderende fra Güstrow i DDR, og det bliver også til et genvisit. I de seneste år har han opsøgt en række af disse mennesker for at høre, hvordan det er gået dem, siden DDR forsvandt for omkring 30 år siden. Bogen er illustreret med gamle rejsefotos og nyere billeder. Steen Hansen er i 2019 blevet tildelt årets faglitterære pris.
Det er nogle rørende og velskrevne erindringer fra besøg i DDR, Steen Hansen her gavmildt deler. Vi kommer også tæt på de skuffelser, nogle af bekendtskaberne i et totalitært land desværre medførte og ser samtidigt et eksempel på de konflikter, der fortsat eksisterer i Tyskland.
Livet i DDR beskrives også i Kærlighed i socialismens tidPå den anden side af jerntæppet. En lignende bog fra Tjekkoslovakiet er På den anden side af jerntæppetLivet i DDR beskrives også i Kærlighed i socialismens tid. En lignende bog fra Tjekkoslovakiet er .