Digtene er indtryk, observationer og refleksioner, ofte inspireret af skoven eller havet. Stilen er abstrakt. Til den garvede lyriklæser.
Digtene i Steen Andersens "Synopser" er abstrakte beskrivelser af oplevelser og refleksioner. Landskabet, naturen og årstiderne er værktøjer, som digteren tager i brug til at beskrive sindsstemninger. Især skoven og havet samt det at rejse spiller en hovedrolle i digtene.
En synops eller synopsis er et detaljeret kortfattet anslag til noget større - en nedkogt form af en endnu ikke udfoldet helhed. Sådan får man det også med digtene i "Synopser". Deres grad af abstraktion gør dem svære at følge. Tag fx de første fire linjer i digtet hvid brænding: "Stemmer er spor og solen står højt/ hvid brænding i søvnen/ årenes geografi har tomme felter/ kompasrosens øjne er historier". Digtene har uden tvivl føltes som store bølger i skriveprocessen, men nu når de når ind til kysten og læserens søgende blik, er de blot bølgeskvulp og synopser, små anslag til noget større. Digtene "Skibet" og "Køernes bevægelser" lykkes i højere grad på grund af deres henvisning til det konkrete.
Digtenes brug af ordet granerne får mig til at tænke på den svenske digter Tomas Tranströmer, Samlede Tranströmer.