Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Syv ægte æventyr


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 1999

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 21. apr. 1999

Forfatteren til denne bog kræver vist ingen nærmere præsentation. Han har her begået en eventyrsamling bestående af 6 nyskrevne eventyr, samt et folkeeventyr fra Glænø, som her bliver nedskrevet for første gang. Eventyrene holdes inden for de traditionelle rammer. De er befolket af konger, dronninger, prinser og prinsesser, trolde, hekse og fattige piger og drenge, som gør deres lykke i den happy ending, alle historierne har. Sprogligt indledes de nyskrevne eventyr med et "der var engang ...", som det sig hør og bør, men ellers er sproget højst nutidigt og danner en pudsig kontrast til det gammeldags indhold. Også mange af personernes navne er humoristiske: Vi møder bl.a. Hunulven Ilse og prins Ultralajt. Historierne er ikke alle lige spændende og vellykkede, men i de bedste går eventyr-spændingen, fortælleglæden og humoren op i en højere enhed. Persontegningen er her og der lidt mere nuanceret end i mange "rigtige" eventyr, men generelt er de gode gode og de onde rigtig onde. Bogen er mesterligt illustreret med forfatterens herlige og groteske stregtegninger og omslaget signalerer ægte eventyrstemning. Højtlæsning fra 5/6 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 1999

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 21. apr. 1999

Flemming Quist Møller er god til at fortælle/skrive for børn. I denne eventyrbog slipper han sin sprælske fantasi løs i tekst og tegninger. Som det siges i titlen, er her tale om ægte eventyr. Der er 7 i alt, 1 meget gammelt og 6 nyskrevne om trolde og nisser, prinser og prinsesser, hekse, sørøvere og drager. Selv om 6 af eventyrene er nye, er rammerne også i disse de traditionelle: god gammeldags spænding og lykkelige slutninger. Men sproget og humoren er nutidig. Der er også humor og fantasi i forfatterens egne sort-hvide tusch-tegninger, der supplerer teksten eksemplarisk. Bogens omslag er flot og farvestrålende og indeholder figurer, der forestiller nogle af aktørerne i eventyrene. Målgruppen er børn og voksne i alle aldre. Som alle eventyr egner også denne samling sig fortrinligt til oplæsning. Selvlæsning fra 3. klasse.


Weekendavisen

d. 2. juli 1999

af

af

Pernille Stensgaard

d. 2. juli 1999