Bøger / faglitteratur / essays

Syv romantiske fortællinger


Beskrivelse


Essays om kærlighed og poesi, der analyserer syv forskelligartede litterære tekster: eventyr, teateranmeldelse, essay, noveller, roman og sonetkrans.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2014

af

af

Tina Schmidt

d. 15. jan. 2014

Bogen henvender sig til et forholdsvist smalt publikum af litteraturnørder med særlig interesse for de syv behandlede forfattere eller til litteratur- eller danskstuderende på højere læreanstalter.

Analyserne er på én gang svært tilgængelige og kræver kendskab til analyseteksterne på forhånd, men er samtidig velformulerede og veloplagte i deres stil. Med forskellige læsestrategier forsøger Bach at læse sig ind på og analysere syv forskelligartede tekster og finde ind til romantikkens kerne. Teksterne varierer i længde og tematik og undervejs stikker analyserne i forskellig retning, men fælles for dem synes i enden at blive romantikkens hovedpointe om sandhedsforholdet mellem litteratur og fakta, mellem ordenes pålydende værdi og en modsat anden virkelighed, man kan finde ved at nærlæse og sammenholde med tekstens helhed eller en kontekst uden for teksten.

Hvis man leder efter litteraturanalyse, der tillige er skrevet velformuleret og veloplagt, kan man ty til litteraturfolk som Svend Erik Larsen eller Steen Klitgaard Povlsen. Det er dog essentielt for læserforståelsen, at man har læst eller sideløbende læser de behandlede værker af: E.T.A. Hoffmann, St. St. Blicher, Georg Brandes, August Strindberg, Arthur Schnitzler, Karin Michaelis og Inger Christensen.

Velformuleret, dog svært tilgængelig litteraturanalyse af syv forskelligartede skønlitterære tekster. Kendskab til primærteksterne nødvendig for forståelse.