Musik / hip hop

Syv sind


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 10. maj 2013

Det behøver ikke være maskulin blærerap eller barske rim fra gaden det hele, bare fordi man laver dansk hip hop. Man kan også lade sig inspirere af The Roots og skabe funky, håndspillet musik inspireret af soul og r&b. Det gør de i Flødeklinikken fra Århus, og det slipper de godt fra, for melodierne er sprøde og iørefaldende, de to rappere Laublau og Damp er kompetente, og så har Flødeklinikken i Sarah Mariegaard en særegen sangerinde, hvis let nasale vokal-hooks sidder lige i skabet. Det er hip hop med bred appeal, hvilket P3 forlængst har opdaget og sat "Jeg vil se dig græde" og "Barbieland" i rotation. Og mon ikke også "Cirkus" får masser af airplay, thi den gæstes af Shaka Loveless (ham med "Tomgang")?.


Gaffa [online]

d. 11. mar. 2013

af

af

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 11. mar. 2013

"Der, hvor filmen knækker, er der, hvor gruppen manipulerer det hele til at lyde "gammelt". Er det stadig der, det ægte hiphop findes? I undertegnedes ører lyder Flødeklinikken allerbedst på de numre, hvor de ikke prøver så meget, men bare gør det. Der, hvor teksterne har spoglige twists og musikken passer til både tekst og tid".


Lydtapet

d. 11. mar. 2013

af

af

Jeppe Larsen

d. 11. mar. 2013

"Det syv mand store orkester insisterer på at musikken skal være håndspillet, og det giver altså pladen et fantastisk autentisk præg. Endelig nogen som virkelig er i stand ti både at ramme en lyd som med garanti kan fungere både i anlægget og på scenen ... Spillet mellem rap, sang og håndspillede instrumenter er i bund og grund ikke vanvittigt originalt, men til tider er det bare så veludført at man er nødt til at lette på forårskasketten og skrue en tand mere op for anlægget".


Berlingske tidende

d. 10. mar. 2013

af

af

Lars Rix

d. 10. mar. 2013

"Flødeklinikken er (...) noget andet end en flok fyre fra Vestegnen i hættetrøjer, der har alt for travlt med at dyrke eget libido. Først og fremmest takket være sangerinde Sarah Mariegaard, der som en anden Barbara Moleko med sin sensuelle, kantede vokal giver det helt en anstrøg af stil".


Information

d. 2. apr. 2013

af

af

Rune Skyum-Nielsen

d. 2. apr. 2013

"Den habile, men sjældent ophidsende lyrik sidder ofte fast i abstrakter og retningsløse rimkæder, og det hjælper ikke på lyttelysten, når man allerede i første nummer »ligger det hele bag sig«. Kom nu ind i kampen ... Flødeklinikken vil gerne være mystifistisk, men gjalder højskoledybt. Måske ville det løfte hiphoporkestret det sidste stykke, hvis vokalisterne arbejdede på at skrive lige så håndgribeligt, som musikken er håndspillet".