Dag Solstad har gjort det igen. Skrevet en roman om en ikke helt almindelig personlighed, placeret i et nutidigt norsk miljø, tilsat et (stort) stænk samfundskritik. Gymnasielærer Pedersens beretning om den store politiske vækkelse som har hjemsøgt vort land, 1983, Forsøg på at beskrive det uigennemtrængelige, 1986, Elvte roman, bog atten, 1994 og Professors Andersens nat, 1998 er tidligere romaner af slagsen. Singer er en meget selvudslettende person, han er bibliotekar. Uddannet sent, som 34-årig, angiveligt for i en bibliotekarstilling at kunne skjule sig for sin fortid en fortid som dog ikke synes at være specielt belastende. Han får ansættelse først i Notodden, en industriby i Telemarken, hvis industrivirksomheder er under afvikling, senere i Oslo ved Det Deichmanske Bibliotek, i magasinet. Han bliver gift og få en steddatter og når at blive enkemand i en alder at 39 år. Det er en beskrivelse af et liv uden megen handling. Når beskrivelserne er set fra hans egen synsvinkel er de ultrakorte, og når de er set fra forfatterens eller de forholdsvis få bipersoners vinkel er de detaljerede til mindste detalje Det er en "uhyggeligt" godt skrevet bog, hvor komposition og indhold i den grad går op i en højere enhed!.