I efterordet indrømmer King at han lider af litterær elefantiasis, og i forordet sammenligner han novellen i forholdet til romanen, som et hurtigt kys fra en fremmed i mørket, og her aflevererhan så en lang række kys fra de første sytten år af karrieren, en række noveller der gennemspiller alle temaerne fra forfatterskabet. Her er lange noveller som indledningen 'Tågen' om etmareridtsagtigt naturfænomen, der lader fortidige uhyrer komme til live og lægge landet øde, der er gysere med overnaturlige fænomener, der er hverdagsagtige skildringer med et lille twist, der erhumor og ironi, der er den pragtfulde novelle om forfatteren, der får et tekstbehandlingsanlæg, der via delete- og insertknappen kan udføre forbløffende resultater, der er noveller hvor King medsædvanlig indleven skildrer verden set fra barndommens vinkel, kort sagt en lang række fascinerende noveller, fyldt med magi og trylleri, hvor King fanger læseren ind, enten med det korte anslageller med de længere udpensledefortællinger, der nærmer sig kortromanen. I en lang række af novellerne ser man anslaget til de mange romaner King har skrevet, men i novelleformen koncentreresfortællingen til det essentielle, den knappe og stramme form passer fint til Kings gemyt, historien ridses op og afvikles fermt, med stadig underholdende effekt.