Klippeøen Flannan Island ligger øst for Hebriderne. Kapelruinen stammer fra en irokeltisk munk, der blev forvist af angelsakserne. Iflg. sagn kan man her finde St. Flannans evige fred. I 1899rejstes et fyr, der året efter fandtes forladt af de 3 vagthavende efter en storm (iflg. logbogen, der også noterer, at mændene opførte sig ukarakteristisk). Det er virkeligheden bag denne lillemærkelige roman. De 3 mænd er hovedpersoner: een har myrdet sin pige, sænket liget i havet, en stejl type og primitiv socialist. En anden er den vege, der har ødelagt sit og pigens liv vedpligtægteskab (barnefar). Den 3., Thomas, er religiøst vajsenhusbarn med nogen uddannelse, betaget af havet, Atlantis-myten og ejer af en Doré-bibel (syndflodsbillede med 3 mænd på en klippe), denhumanistiske sværmer, hvis nære gik til grunde (hustru, forældre m.v.). Mellem dem opstår spændinger, præget af fortiden, erfaringer med havet, vævet sammen med øens særlige atmosfære. Klimaks nåsunder stormen, hvor moderenbegynder at bede, Thomas vil drage af mod skæbnen på en tømmerflåde. Alle drukner -finder de Flannans evige fred? Det kunne være en fascinerende atmosfærefyldt historie,men personskildringen er utilstrækkelig og slutningen tilfældig. Bogen virker som en underlig uforløst speciailtet.