Hans Otto Jørgensens debutroman er bemærkelsesværdig hvad angår form og indhold, men først og fremmest i kraft af den energi og vitalitet hvormed den er fortalt. Bogens hovedpersoner,Indianeren og Miss Molly, er to socialt utilpassede mennesker, taget lige ud af virkeligheden, men samtidig også arketyper, tilhørende »et folk af omvandrere, tavshedens og fortællingens folk.«Romanen følger nu dette elskende par på en forrygende rejse gennem tid og rum, lige fra nutidens storbyproletariat af sociale tabere til en middelalderborg i 1500-tallet. Overalt er det en kamp modmagten og for sansernes frigørende kraft i hvilken historisk skikkelse personerne end møder den. Et handlingsreferat indfanger ikke romanens kompleksitet, men en bærende ide er skildringen afkærligheden og lysten som en anarkistisk og grænseoverskridende kraft, der sætter sig op mod samfundets konventioner og fortrængninger. Samtidig er det også en meget dansk roman, befolket afdrømmere og fantaster, med en ligelinje tilbage til Johs. V. Jensens Kongens fald. Tårnet placerer sig klart i forlængelse af den modernistiske tradition (hvis brug af 'stream ofconsciousness'-teknikken, hvor ethvert skel mellem ydre og indre er ophævet. Der kræves en del af læseren for ikke at blive hægtet af undervejs, men holder man ud venter der til gengæld en storoplevelse.