Vores moderne samfund bygger på løftet om fremskridt og vækst. Alligevel er følelsen af tab den dominerende stemning i vestlige samfund: økologiske, demokratiske og økonomiske tab. Men hvordan løser vi krisen uden at forfalde til det nostalgiske, autoritære eller reaktionære? En skarp diagnose af senmoderniteten til samfundsinteresserede læsere.
Omkring os ser vi økokatastrofer, social deroute, demokratisk erosion og et opgør med cementerede forestillinger i form af debatter om kolonialisme, racisme, shoah/nakba osv. Alt dette beskriver Andreas Reckwitz som forskellige former for tab, og at dette tab udgør et grundproblem i moderniteten. Den klassiske fremskridtsfortælling overbeviser ikke længere store dele af befolkningen; undersøgelser viser stigende pessimisme og mistillid til demokratiske institutioner. Men Reckwitzs analyse viser, at samfund altid har produceret tab og advarer mod de politiske populister, der kapitaliserer på tabsfølelser, ved at love en tilbagevenden til en fortid, der aldrig rigtigt har eksisteret.
Bogen er den første omfattende undersøgelse af tab som et grundproblem i moderniteten og er en tætskrevet og krævende bog, som man skal have en del sociologisk begrebsdannelse for at værdsætte fuldt ud. Men det er en imponerende, banebrydende og vigtig bog, der, uden at forfalde til nemme løsninger, gør vores verden mere forståelig.
Kan sammenlignes i stil og indhold med Det ukontrollerbare af H. Rosa.