For læsere med interesse for debutanter og nyere dansk litteratur er her en rørende fortælling om at miste sin far, at blive voksen og skulle lære sig selv at kende.
Autofiktiv roman om en ung kvinde, som sørger over tabet af sin far. Som barn er hun bange for at miste sin far, men man kan jo ikke gardere sig mod livet. Faren dør, da hun er 20 år og romanen følger kvindens sorg gennem et 1 år fra farens død hen over en forelskelse og den første ferie med familien uden faren. Der skiftes ml fortid med barndomsminder og nutid, hvor stilen minder om monologer fra datter til far. Temaerne er sorgbearbejdning, identitet og far-datter-forhold. Johanne Bille læser statskundskab.
Udmærket debutroman, som især appellerer til yngre læsere med interesse for debutanter, moderne dansk litteratur eller emnet sorg.
Der findes ikke meget fiktion om sorgen over at miste en forælder for et voksent publikum, men jeg kommer til at tænke på Morten Sabroes selvbiografiske romaner Fader vorDu som er i himlenMan kan jo ikke tage sig af alting og Du som er i himlen, dog med en anderledes skrivestil. Debutroman for det yngre publikum om gå gennem en svær tid kunne være Man kan jo ikke tage sig af altingDer findes ikke meget fiktion om sorgen over at miste en forælder for et voksent publikum, men jeg kommer til at tænke på Morten Sabroes selvbiografiske romaner Fader vor og , dog med en anderledes skrivestil. Debutroman for det yngre publikum om gå gennem en svær tid kunne være Man kan jo ikke tage sig af altingDer findes ikke meget fiktion om sorgen over at miste en forælder for et voksent publikum, men jeg kommer til at tænke på Morten Sabroes selvbiografiske romaner Fader vor og Du som er i himlen, dog med en anderledes skrivestil. Debutroman for det yngre publikum om gå gennem en svær tid kunne være .