Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Tæppefolket


Beskrivelse


Tæppefolket er nogle bittesmå mikroskopiske væsener, som lever deres eget liv på bunden af et tæppe. Her møder vi de to brødre Glurk og Snibril på deres eventyrlige og farlige færd gennem tæppets landskaber.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 18. dec. 2018

Jeg så en gang en naturfilm om livet i vores gulvtæpper, det var en barsk oplevelse. Om Terry Pratchett har set samme film, tør jeg ikke sige, men muligheden foreligger. Tæppefolket foregårfaktisk, som titlen siger, i bunden af et stort gulvtæppe, uden af den grund at være en biologisk afhandling om mikroskopiske husmider. Det vil nok også være det sidste, man forventer fra den megetfantasifulde engelske forfatters side, men inspireret af det usynlige liv i vores gulvtæpper, er han nok blevet. Det er ikke nogen ny bog, faktisk blev den første gang udgivet på engelsk i 1972 oggenudgivet tyve år senere, og med den popularitet forfatteren har opnået med bl.a. trilogien om Gnomerne, er der ikke noget at sige til, at historien nu foreligger på dansk. Selve historien fragulvtæppet følger traditionen fra de store fantasy-fortællinger, hvor specielt Tolkien rager op. I en verden, hvor ondskaben og uvidenheden har overtaget magten, tågeret lille modigt folk kampen opog skaber efter mangegenvordigheder en ny samfundsorden i det store tæppe. Det kunne lyde alvorligt, men alt fortælles naturligvis med Pratchetts sædvanlige glimt i øjet og med adskillige vink tilvores egen verden. Det er en historie, som vil tiltale fantasylæsere fra omkring 10 år og den vil ikke skuffe de mange, der har ladet sig rive med af Gnomernes liv og levned. Også en god bog tiloplæsning.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Vera Jensen

d. 18. dec. 2018

Dybt nede på bunden af et tæppe lever tæppefolket. Det er menneskelignende skabninger, der er af mikroskopiske dimensioner. Tæppet er hele deres verden, og her lever adskillige stammer enten inomadesamfund eller højt organiserede bysamfund. Deres teknologi og livsform minder lidt om den, vi kender fra den europæiske middelalder. Tæppefolket har både historiske optegnelser og enmytologi, og de har også en vag fornemmelse af, at der findes en verden både udenfor, ovenover og nedenunder tæppet. I denne historie hører vi om de to brødre Glurk og Snibril og deres eventyrligeog farlige færd gennem tæppets vildsomme og skæbnesvangre landskaber, og om hvordan de indvikles i blodige slag og intriger. Tæppet er i sandhed en verden for sig. Som altid er Terry Pratchettveloplagt og velskrivende. Selve ideen med at skildre de frodige livsudfoldelser og komplicerede samfund på bunden af et tæppe er formidabel. Det lykkes for Pratchett at give en levende ogtroværdig skildring af det kriblendeliv, der udfolder sig dybt nede på bunden af tæppeluven. Endnu engang har Pratchett skabt et forrygende eventyr for børn og unge fra 10-16 år.


Det fri aktuelt

d. 10. feb. 1993

af

af

Steffen Larsen

d. 10. feb. 1993