Tæt på - live

"Generelt har Medina aldrig sunget bedre end på denne plade. Niveauet er altså sat højt fra begyndelsen, og selvom de fleste af numrene langt hen ad vejen også lever op til standarden, er det desværre som om, at man begynder at kede sig lidt, jo længere man kommer ind i pladen. For på trods af steder, hvor der både bliver plads til en jazzet klaver-solo i Perfektion og en saxofon-solo i Klokken 10, kører alle numrene stort set efter den samme dynamik; man lægger stille og roligt ud, men bygger op til fuld smadder-forløsning i hvert eneste nummer".

"Fint og smagfuldt skal det være, og det er problemet, for det er ikke dét, der gør Medina til noget særligt. Og bedre bliver det altså ikke af, at de håndspillede arrangementer har en fesen atmosfære af firsersjælere. Her er akustisk guitar og blødt piano til overmål, som i den forfærdelige version af »Kl. 10«, der mod slutningen får dødsstødet af en ualmindelig fad saxofon. Lige så slem er »Vi To« med suppe, steg og is-trommer, en banal guitarfigur - der i øvrigt er stort set den samme i alle numre på albummet".

Læs anmeldelse

"Titlen lover, at vi får Medinas blåtonede univers af forhutlet kærlighed og rå ensomhed helt ind under huden. Men vi får det modsatte. Medinas popsange er i forvejen intime, men de får ikke mere nærvær af, at hun klemmer sin stemme i et forsøg på at ramme en nerve af blegnæbet soul med 1980' er-ekko af åh-åh-kor og en saxofon uden snor. Det gør hendes melankoli en anelse skinger og giver sangene et anæmisk præg".

"Med "Tæt på - live" føres der dokumentation for de koncerter i fjor, da Medina optrådte med et akustisk setup - kontrabas, akustisk guitar, trommer, cello og kor. Det er for så vidt et logisk træk at vise, at Medina kan levere sine hits på en anderledes måde. Problemet er, at missionen ikke lykkes på en overbevisende facon.I stedet virker det som et farligt frikvarter, fordi det trækker ned i vurderingen af Medinas karriere - og dømmekraft".