Bøger / faglitteratur til børn

Tæt på


Emneord



Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2012

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 31. aug. 2012

Fascinerende og flot dyrebog for børn, unge og voksne med mange flotte illustrationer og informationer, som får læseren til at imponeres over dyrenes fascinerende verden. Bogen kan læses sammen med en voksen fra cirka 8 år og selvlæses fra 10 år. Det er en udgivelse, der ligesom Guinness rekordbog kan få en flok drenge til sammen at læse bogen og højlydt imponeres over dyreverdenens fantastiske ekstremer.

Denne bog er en af de to første i en ny serie, som Animal Planet står bag. Den anden titel hedder Angreb og forsvar og flere titler er på vej. Via kapitlerne "Store og små", "Fakta om dyrekroppen", "At komme omkring" og "Flyvning" præsenteres læseren for nogle af naturens fascinerende ekstremer, som at en blåhvals hjerte kan veje det samme som en lille bil, og dens tunge veje mere end en elefant, eller at en loppe kan hoppe 100-200 gange sin egen højde. Oplysningerne suppleres med flotte, illustrative fotos og detaljerede computerillustrationer, som appellerer til målgruppen. Det er en udgivelse med mange sjove og imponerende fakta.

Denne bog supplerer samlingen af dyrebøger godt. Den er ikke så "fag-faglig" og minder meget om en rekordbog om dyr, men vil helt sikkert blive både flittigt udlånt og flittigt læst på skolebiblioteket af nysgerrige og videbegærlige børn.

Fascinerende og informativ udgivelse om dyreverdenens ekstremer og fantastiske virkelighed. Spændende og imponerende læsning med meget "wauw"-effekt.