Selvstændig fortsættelse til Brobisser. Året er 1948. For Lars og hans kammerat Knud er skoletiden snart forbi. De glæder sig til at komme ud at tjene penge og prøve kræfter med det virkeligeliv. Bogen indeholder en række episoder i Lars' hverdag. I centrum står skolen med det autoritære skolesystem, spanskrøret på inspektørens kontor, alle ydmygelserne, den virkelighedsfjerneundervisning og slagsmålene med Willads og hans slæng. Lars har et mægtigt fint venskab med den fantasifulde Knud. Han er også forelsket i Conni, Knuds søster, men det kan indimellem være svært atvise det. Der fortælles om Lars' familie, en arbejderfamilie med et varmt og trygt familiesammenhold og om fællesskabet i ejendommen. De afholder bl.a. en fastelavnsfest, som faderen tagerinitiativ til. Faderen har også planer om at oprette en lejerforening. Beboerne må danne fælles front mod værten. Kun gennem sammenhold opnår man styrke til at kæmpe mod undertrykkelse oguretfærdighed, er faderens motto. / En finsocialrealistisk bog med en stilfærdig handling. Der er solidaritet, varme og ægthed i beskrivelsen af Lars og hans dagligdag, ligesom tidsbilledet erpræcist indfanget. Bogen er let at gå til med et levende, dialogrigt sprog. Oplæsning ag selvlæsning fra 11 år. Robert Jensen har tegnet en udmærket forside.