M.E. er kendt af både børn og voksne som en fantasiens mester, også som billedbogsforfatter er han kendt i DK (Den lille drømmespiser). Foreliggende billedbog er også en eventyrlig historie,der på fabelvis har et vigtigt budskab til menneskenes samfund. Tage Tyknakke er et tykpandet, tyrannisk næsehorn. Iført panser og plade er han urørlig for de andre dyr, som til sidst må flygte tilfredeligere strøg. Tilbage blir kun en frygtløs fugl, som overtaler T.T. til at spille sit eget monument. Dér står han på en klippetop og skuer sejrssikkert ud over det øde landskab, mens sultenplager ham. Til sidst falder han ud af sit eget skind og flygter nu, nøgen og forsvarsløs, fra sit eget truende panserhylster. På højresiderne helsides illustrationer, tegnet og farvelagt mednæsten fotografisk nøjagtighed i en lidt surrealistisk stil, fyldt med humoristiske detaljer, der passer godt til teksten og samtidig beriger den. Små suppl. vignetter på venstresiderne. Teksten erholdt i en knap, tiltider poetisk stil med mange svære ord, men den er afpasset efter indhold/budskab. En kunstnerisk helstøbt bog på linie med Jörg Müllers bøger. Fra ca. 7 år og lige så megetfor voksne.