Film / fiktion / tv-serier

Taggart


Beskrivelse


Krimi om en afdeling indenfor politiet i Glasgow, der opklarer et utal af mord i deres hjemby.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2011

af

af

Ricki Elsgaard

d. 11. okt. 2011

Britisk tv-krimi der er elsket af en bred målgruppe blandt bibliotekernes kernebrugere. Afsnittene er tilpasset tv i den bedste sendetid, så den grafiske vold er ikke særlig udpenslet. Selvom bagsiden af dvd'en angiver en aldersgrænse på 15 år, vil man kunne se den fra ca. 13 år.

Dvd'en består af 3 episoder (episode 1, 8 og 11) fra tv-seriens 24. sæson, der startede i 1983 og fik sin afslutning i 2010. Vi følger Taggarts gamle krimiefterforsker hold på tre af deres mange sager i Glasgow. Denne gang er det bl.a. sagen om en fertilitetsklinik, der måske/måske ikke har ugler i mosen, og om ejendomsmægleren der ikke nøjes med at sælge huse. De tre afsnit er fra 2008 og varer ca. 70 minutter hver. Det er ikke med den "gamle" Taggart, der jo døde i 1995, mens hans efterfølgere gør det absolut godt indenfor genrens og tv-produktionens præmisser.

Der findes utallige engelske tv-krimier, der minder om Taggart fx. Kriminalkommissær Barnaby, 1997-2011 der nu er inde i sin 14. sæson, og den ligeledes skotske serie om retsmedicineren John Rebus i Rebus, 2000-2004.

Klassisk britisk tv-krimi når det er bedst. De britiske tv-krimier har været i fast cirkulation på de danske tv-kanaler i mange år og således også Taggart. Der er dog et umætteligt marked for tv-krimi, og de mange forskellige serier gør, at man dårligt kan huske dem fra hinanden. Derfor vil nærværende dvd også komme til at trække mange udlån, selvom afsnittene formentlig har været vist i tv op til flere gange allerede.



Informationer og udgaver